Forløbet

Før begravelsen

Efter dødsfaldet kontaktes bedemanden, og her aftaler vi hvor den personlige samtale skal foregå.

Det kan foregå i afdødes, eller i de pårørendes hjem, det kan også foregå hos bedemanden.

Under samtalen finder vi ud af om afdøde skal jordbegraves eller kremeres, det er vigtigt at man efterkommer afdødes ønske herom.

Afdøde SKAL begraves senest på 8. dagen efter dødsfaldet, i nogle tilfælde kan dette dog forlænges, med embedslægens godkendelse.

 

Ved samtalen taler vi om
    • personlige informationer, som skal bruges for at udfærdige
    • dødsanmeldelsen.
    • kistevalg, og om afdøde skal iklædes eget tøj eller ligtøj.
    • der skal være personlige ting i kisten hos afdøde.
    • urnevalg, hvis afdøde skal kremeres.
    • blomsterudsmykning af kiste og kirkerum.
    • hvor og hvornår bisættelsen eller begravelsen skal foregå
    • hvorfra den skal foregå, kirke eller kapel.
    • udformning af en dødsannonce til indrykning i avis eller afdøde. dk.
    • bestilling af kor, solist, trykte salmeblade mv.
    • kørslen med rustvognen, og om vi evt. skal køre forbi eller gøre holdt bestemte steder.
    • gravstedet, skal der erhverves nyt, eller har man et familiegravsted.
    • mindesamvær
    • kontakt til fagforening, sygekasse, sygeforsikring, gruppe eller livsforsikring.
    • bestilling af gravsten, eller tilføjelse på eksisterende gravsten.
    • særlige ønsker
Kistelægningen

Er dødsfaldet sket på et sygehus, sker kistelægningen typisk af personalet på stedet, efter aftale med bedemanden.

Er dødsfaldet sket i hjemmet, på plejehjem eller Hospice, så sker kistelægningen typisk af bedemanden, enten med en medhjælp, eller sammen med de pårørende – det kan i mange tilfælde være en god ide, at de pårørende er med til kistelægningen, da de derved får set, at det der sker, foregår på en pæn og værdig måde. Samtidig får de pårørende taget en helt personlig afsked med afdøde.

.

Ved begravelsen

Ved kirken

Hvis andet ikke er aftalt, så flyttes kisten fra kapel eller sygehus til kirken på begravelsesdagen, kisten står i kirken ca. en time før handlingen. Kisten og kirkerummet bliver evt. pyntet af gartner. Ca. en halv time før handlingen møder bedemanden op i kirken. Bedemanden er her behjælpelig med modtagelse og udlægning af blomster, i nogle tilfælde kan han også være behjælpelig med uddeling af samlebøger /salme-blade, det kan variere fra kirke til kirke, alt efter hvad skikken er på stedet.

I nogle tilfælde tager de nærmest pårørende i mod de fremmødte i våbenhuset, i andre tilfælde sætter de sig ind i kirken, og hilser først på de femmødte efter handlingen.

Ved bisættelser bæres kisten ud af kirken af de pårørende, kisten sættes i rustvognen og mens bedeslag lyder (3×3 slag) er der mulighed for at lægge blomster eller personlige effekter på kistelåget. Når familien er klar lukkes rustvognen, og der køres fra stedet.

Ved begravelser bæres kisten ud af kirken af de nærmeste pårørende, mange steder står der en katafalk udenfor døren hvor kisten sættes på, herefter føres kisten til graven, i andre tilfælde bæres kisten helt til graven. De samme personer som bærer kisten sætter tov i grebene på kisten, og på kommando fra graveren sænkes kisten nu i graven. Når kisten er sat i graven lyder bedeslag (3×3 slag).

 

takke

Som afslutning på bisættelsen eller begravelsen, er det normalt at nærmeste pårørende, præst eller bedemanden siger et par ord, takker for fremmøde og evt. inviterer til mindesamvær.

Ved bisættelser sker dette ved rustvognen, før denne lukkes. Ved begravelser sker dette efter præstens jordpåkastelse og bedeslagene.

Efter begravelsen

Efter begravelsen lægges blomster og kranse ud på gravstedet, gravkastning ved jordbegravelser tager ca. 2 timer, herefter kan man komme tilbage og se gravsted og blomster.

Ved bisættelser bliver blomster og kranse kort tid efter højtideligheden, lagt ud på gravstedet, hvis man har valgt et sådan. Hvor asken skal spredes på havet, eller hvor man ikke har valgt gravsted, så lægges blomster og kranse på fællesplænen på kirkegården. Det kan ved nogle kirker være bedemanden der sørger for blomsterudlægningen.

Der går typisk 8 dage før urnen kommer retur fra krematoriet, denne leveres direkte til kirkegården, som så retter henvendelse til de pårørende, med henblik på urnenedsættelse.

Man må i Danmark ikke have urner med aske stående hjemme, dog er det tilladt at asken spredes over havet, hvis den afdøde, før sin død har nedskrevet sit ønske herom.

Ikke medlem af Folkekirken:

Er afdøde IKKE medlem af Folkekirken, har man heller ikke krav på at der kommer en præst til begravelsen. Har afdøde vitterligt ønsket, at der ingen præst skal deltage i højtideligheden, men er afdøde stadigvæk medlem af Folkekirken, så er det den lokale sognepræst der afgør om han/hun vil forrette jordpåkastelse på kisten.

Har man valgt at stå udenfor Folkekirken, så skal man være opmærksom på at priser til kremering og kirkegård vil være væsentlig dyrere.

 

Økonomi

Efter et dødsfald spærres afdødes konti i bank eller sparekasse indtil bobehandling har fundet sted i Skifteretten.

Der kan i nogle tilfælde udpeges en bobestyrer, og pengeinstitutterne accepterer ofte, at der hæves penge til betaling af begravelsesregningen.

Hvis der ikke er penge nok til begravelsen i afdødes bo, er det den der har bestilt begravelsen, som hæfter for betalingen.

Man søger begravelseshjælp ved Udbetaling Danmark. Begravelseshjælpen er formuebestemt, ansøgningsskema udleveres af bedemanden eller denne kan findes på Borger.dk.

Efter bisættelsen/begravelsen vil der typisk gå 8-14 dage før regningen udfærdiges og fremsendes. Regningen fra bedemanden vil typisk indeholde honorar til bedemanden, kørsler, kiste, klargøring, urne mv.

I mange tilfælde vil regningen også indeholde udlæg til f. eks. blomsterhandler, dødsannonce, kirkegård, mindesammenvær og stenhugger.

Begravelseshælpen fra udbetaling Danmark og evt. begravelsesopsparing vil typisk være fratrukket, da bedemanden i de fleste tilfælde får dette udbetalt.